Om Gitte

Gitte Møller blev uddannet billedkunstner i 2001, men har malet siden 1987 og har udstillet i flere ministerier, banker, kunstforeninger, it-virksomheder, møbelforretninger samt på sygehuse, rådhuse og kursus- og hotelvirksomheder. Hun har således et langt CV, hvilket gør, at hun har særdeles god erfaring med ophængning og dynamik i rum, lokale og areal.

Gitte er perfektionist, spænder selv sine lærreder op på kvalitets-blindrammer og forlader aldrig en udstilling, hvis der er fejl, skævheder eller mangler.

Gitte har illustreret flere husstandsomdelte pjecer og julekort for Glostrup Kommune, og hun har også gennem de sidste 25 år udsmykket mange hjem i både ind- og udland.

Gitte har i december 2017 købt et hus ved Fuglse på Lolland, hvor hun har indrettet et fantastisk atelier. Udsigten over åbne marker ligegyldig i hvilken retning man vender sig, kan tage pusten fra enhver. Fuglene kvidrer og bierne summer. Dette er den eneste larm bortset fra, at man kan høre frøernes kvækken, hvis man i de lyse nætter går en tur under stjernehimlen.

Disse lune nætter er på vej og anemonerne og kirsebærtræerne er sprunget ud i det smukke forår.

Foran os har vi en dejlig sommer at se frem til.

Der er lige nu gang i penslerne på førstesalen i atelieret og, der vokser farverige blomstermarker ud deroppe fra. Kig gerne indenfor og se det hele live i Galleri Lolland i Østergade 13, Maribo.

OBS !!! TELEFONNUMMER:         51 22 22 49